|
Sangskjuler
Jeg har lave en sangskjuler til
min mor til hendes 70 års fødselsdag. Hun er forfærdelig kreativ
med at lave kort,
sy, brodere, strikke og kniple, kort sagt alt der har med håndens arbejde
at gøre.
Lige pludselig kom jeg i tanke om at jeg kunne lave denne
sangskjuler på den måde, at jeg har et bord hvorpå der er en
symaskine og et mønster på stof samt hendes forskellige slags
kort og en kasse med mønstre, på gulvet står en kurv med
garnnøgler, stof og et strikketøj og et broderi, også en syæske
med indhold (har lavet nålepakninger med nåle i), og så er der
en spand med en masse ruller gavepapir, da disse bruges til
hendes kortfremstilling. Sidst men ikke mindst er der et
kniplebræt, som er lavet ved hjælp af en stor "træknap" buet på
midten
(dette er egentlig en slags fundament til en filtnisse) hvor der
er skåret noget ud, i hullet er sat et stykke rundstok og det
hele er beklædt med stof. Rundstokken er beklædt før den er sat
på plads.
Så har jeg fundet et stykke blonde og sat 6 stykker tråd i og
sat dem på det øverste af nogle af de "fine" tandstikker, som
så er savet af i passende afstand. Til sidst er der sat
en agraman omkring kanten. Jeg har også lavet en lille lineal og
skæreunderlag og en limstift. Taperulle-holderen er lavet i fimo
og på ”hjulet” til tapen er der sat rigtig tape
Lisbeth Holm-Jensen |